Om skribenten
Rasmus Borcher er medstifter og hovedskribent på Tech Vejlederen. Han har en stærk passion for alt, der har med teknik og forbrugerelektronik at gøre – fra det nyeste køkkengrej til den optimale TV-oplevelse i stuen. Når Rasmus går på jagt efter et nyt produkt, bliver internettet gennemsøgt for specifikationer, anmeldelser og tekniske detaljer. Den nørdede tilgang til research og den store kærlighed til at teste og sammenligne produkter blev afsættet for at starte Tech Vejlederen sammen med sin bror Lucas, der står for det tekniske og programmeringen bag siden.
Rasmus har en analytisk tilgang og elsker at nørde med forskelle og ligheder på tværs af produkter. Han mener, at man for alvor forstår et produkt, når man har det i hånden – og derfor er mange af Tech Vejlederens testbaserede artikler præget af netop den praktiske vinkel. Ved siden af arbejdet med Tech Vejlederen er Rasmus også passioneret omkring sport og oplevelser – han løber, spiller padel, styrketræner og har gennemført flere halv- og helmaratonløb, hvor han trækker på samme disciplin og vedholdenhed som i sit redaktionelle arbejde.
Professionel baggrund
Rasmus studerer International Business (BSc IB) på Copenhagen Business School, hvor han kombinerer sin akademiske indsigt med arbejdet som content analyst og skribent på Tech Vejlederen. Studiet har givet ham stærke kompetencer inden for kommunikation, strategi og analyse – værktøjer han aktivt bruger til at sikre, at alle artikler og guides på Tech Vejlederen er strukturerede, sprogligt præcise og baseret på grundig og dokumenteret research.
Som ansvarlig for indholdskvalitet researcher, reviderer og tilpasser Rasmus løbende alle artikler, så både tone, sproglig stil og produktinformationer fremstår ensartede og gennemarbejdede. Han gennemgår tekniske specifikationer, sammenligner data på tværs af kilder og justerer indholdet, så det er letforståeligt og relevant for den enkelte læser. Målet er at skabe dybdegående, gennemsigtige og troværdige produktanbefalinger, der reelt kan hjælpe forbrugeren til at træffe de rigtige valg.
Rasmus har tidligere afsluttet en HHX med fokus på business, marketing og kommunikation. Den baggrund har givet ham et solidt fundament for at forstå både forbrugeradfærd og digitale trends – og den viden bringer han direkte i spil i sit arbejde med indhold, research og brugervenlig formidling på Tech Vejlederen.